Thursday, May 11, 2006

Sommer :)


Sommeren er over os, vi har det i hvert fald rigeligt varmt her i vores taglejlighed :) Så nederdele, sandaler og masser af frugt har afløst tykke sweatre, uldne sokker og varm the. Eksamenslæsning er nærmest det eneste der er tid til, så på den kreative front er der intet nyt. Empire er vist projektet der trænger til en kærlig hånd, så der bliver strikket en pind i ny og næ.
Den største ulempe ved en ungdomsbolig oppe under taget, er at vi ikke har nogen have. Men lidt godt er der da at finde fx. i Netto, hvor jeg købte rabarber - så nu skal der laves rabarbertærte og jeg vil forsøge mig med lidt rabarber/æble marmelade. Hvis sidstnævnte er en katastrofe, er det nu I gerne må råbe rigtig højt! Rabarberne er snittede og står i køleskabet og trækker med sukker til i morgen.

Hvem andre en studerende på SU, kan gå og glæde sig i månedsvis til at der åbner en ny Fakta lige i nærheden? Den store dag oprandt i dag, og der skulle da lige kigges på åbningstilbud. Blomsterne ovenover er en velkomsthilsen derfra: der blev delt blomster ud til de første 250 kunder i dag. Jeg var så heldig også at få min søsters buket, så spisebordet er dejligt sommerligt i øjeblikket.

Wednesday, May 03, 2006

Hvor forsvandt tiden hen?

Ja det er et godt spørgsmål... der har været så mange ting at ordne, og der er ikke blevet strikket så meget. Men lidt kreativt er det da blevet til - hæklingen er jo ganske sjov, når først man har faget idéen :)

Her er min anden Amineko, som min søster fik i forsinket ekstra fødselsdagsgave. Den er i mange glade farver, for at muntre hende op i eksamenstiden ;) Så håber jeg bare at det virker...
Jeg havde også lidt rester efter den hæklede the-hætte, og det er blevet til 2 grydelapper (også hæklede). Det er godt nok kun den ene der er helt færdig, den anden mangler stadig at få syet stof på - men nu jeg endelig har taget mig sammen til at opdatere bloggen, skal I da ikke snydes for et billede af det lidt det er blevet til. Den er syet i hånden, så det tog det meste af en aften.


I strikkekurven og ved "sybordet" ligger en halv færdig sok i færøsk strømpegarn, begyndelsen til en pink strømpe til den yngste niece (hjælp fingrene sidder fast med 3 pinde og en størrelse 28!), Empire, en halvt færdig nederdel fra sidste år, stof til en ny nederdel... og sikkert andre ting jeg lykkeligt har fortrængt *grin*