Wednesday, December 22, 2010

Thursday, December 09, 2010

Alt for sjældent!

At jeg får postet herinde altså :) Jeg får heller ikke lavet så meget - så jeg overvejer næsten at lave det om til en krea-familie-blog i stedet....? Skulle jeg mon det?

Nå, men I skal da lige se Valdes Kjekkasgenser - nu med indhold! Han er ret lækker i den, hvis jeg selv skal sige det ;) Han er ret vild med juice, som I nok kan se... Trøjen er lidt lang på ærmerne, men jeg tror også den endte med at være nærmere str 3 år end 2 år. Så kan det jo være, at den passer til næste år også, ligesom den stribede fra sidste år gør: i hvert fald godt nok til at bruge som varm trøje når han skal sove middagslur i voksiposen...

Han er blevet klippet, så nu ser han pludselig meget større ud, så kan I lige få et billede af min store store dreng der knævrer lige så meget som resten af familien, vi forstår bare ikke alt endnu. Men det er jo tydeligvis os voksne der er for langsomme, det er ikke fordi han snakker uforståeligt?!

Hmm mystisk, har jeg virkelig slet ikke blogget den brun/hvide striktrøje da jeg havde strikket den i første omgang? ahh der var bare ikke nogen tags på posten! Her er trøjen på Valde sidste år.
Han har regnet konceptet "i morgen" ud... vi har vist et par gange (eller ti) sagt "nej, vi skal ikke spille Mario nu, det kan vi gøre igen i morgen - nu er det puttetid." Så når vi siger et eller andet som Valde ikke gider nu, siger han "nej - morn!". Nå, ok, så du vil først ha' en ren ble i morgen?! Ja, det synes han lyder helt fint hehe...
Han er god til at lave juledekorationer, har lavet en både i legestuen og to herhjemme! Og så tegner han en masse. Han har de helt store armbevægelser på "lærredet" (den store rulle papir på tavlen på værelset), og dekorerer gerne mors kalender og alle huskesedler ;) Nå ja, og så lavede han "jartar" (=hjerter) da vi bagte brunkager! Og spiste en god del af dejen...

Friday, November 05, 2010

Ulden frakke - nu med knapper!

Symaskinen har været omkring en symaskine-doktor og har fået sig et grundigt eftersyn, er blevet smurt og renset... så nu går det noget bedre (selvom der stadig er en løs forbindelse et sted, det havde han ikke lavet, så Frøken Optima har stadig sin helt egen vilje når det gælder tidspunkter for hvornår man syr).
MEN det går godt nok til at jeg kan sy igen, så nu er der knaphuller i frakken og knapperne er syet i (de er købt hos stofstedet.dk). Nu tænker jeg så bare på, om jeg burde sy foer i også, for det er da ikke ret meget med et lag kogt uld? Vinden blæser jo lige igennem...

Vest i ren alpakka

Valdemar er en varm lille dreng, men derfor kan man jo godt få brug for lidt ekstra varme, når vinden blæser koldt, og efteråret rigtig tager fat! Veste går bedre til ham end tykke trøjer, så jeg har strikket en enkel raglan vest, strikket oppefra og ned, i det blødeste lækreste alpakka garn. Tror vist det var på pind 4mm... Lige nu ligger han i voksiposen i barnevognen og sover middagslur med sin nye vest på :)

Sunday, October 31, 2010

De grimmeste sokker... ever!

I hvert fald fra mine strikkepinde! ;)
Jeg skulle strikke nogle nye varme sokker til Valdemar, og fandt resterne frem, for at få brugt noget af alt det jeg har samlet gennem de seneste år... det resulterede i disse sokker:
Sokkerne er strikket samtidigt, så jeg har kunnet dele garnet nøjagtig ens, og der er brugt 3 forskellige rester. Størrelsen er vel omkring 25-26 vil jeg tro... de er nok lidt for store endnu, men han har lige taget et ordentligt hop i højden og halvdelen af den normale strømpebeholdning er pakket væk, for de var "pludselig krøbet?!"
Han bruger mest sokker til indendørs brug og når han sover i barnevognen, så der er vist ikke den store krise i at de er for lange ;)

Jeg har også fået syet en nederdel om, men ingen billeder af den endnu...

Wednesday, September 29, 2010

Vi fortsætter...

Jeg kunne ikke lade tanken om en jakke i det kogte uld ligge, og ærgede mig lidt over, at jeg havde brugt noget til vesten, for så var der jo nok ikke nok til en jakke også... Jeg har lige lånt Welinder bogen på biblioteket, og kiggede i den... og fandt en jakke med hætte i kogt uld tænkte at jeg da lige kunne tegne mønsteret af, og se om det var muligt - sikkert uden hætte, men så kunne jeg vel improvisere en krave...


Det endte med, at der lige præcis var nok!


Jeg mangler stadig knaphuller og knapper, men der er vist ikke nogen i min knap-kasse, som er pæne nok (hvorfor har jeg kun arvet sygrej fra gamle damer med grimme plastik-knapper?! ), så jeg skal lige på jagt først, det kan jo godt tage lidt tid.
 
Mon ikke snart den lille Valde-fis kan kaldes velklædt? ;)

Vest til Valdemar

Kæk som jeg er, gik jeg i den lokale børnetøjsforretning, og regnede med et KÆMPE (ok, men så da i hvert fald et nogenlunde fornuftigt... nå, så i det mindste 2-3 forskellige!) udvalg af veste til små drenge som skal holdes lune i efteråret. Nej. Det havde de ikke - jo der var da lige en tilbage i restekassen udenfor. *haps* den tog jeg, for lækker det var den! Men en beholdning på 2 små tynde bomuldsveste giver jo ikke nok varme - og ikke nok at skifte med - til en dreng som helst vil spise selv, og helst uden hagesmæk. (Ikke at han spilder meget, forbløffende lidt faktisk, men en klat havregrød midt på maven er ikke sådan til at overse ;))
Sidste år købte jeg noget kogt uld i Stof og Stil, for at sy en varm sovejakke til barnevognen... altså... Valdemar når han skulle sove i barnevognen! Det kunne ellers se smart ud med sådan et blåt uldent overtræk til barnevognen *grin* Nu er et stykke af det forvandlet til en hurtig vest med chokoladebrune ribkanter. Billedet er blevet lidt mere gulligt end virkeligheden, men I fanger nok idéen?
Mønsteret er fra "Sådan syr du børnetøj fra 1-4 år i enkelt design" af Rikke Misciattelli. Størrelsen er 98, for de springer åbenbart 2 størrelser pr gang, så 92 findes ikke... og jeg ville alligevel ikke satse på at 86 passede mere end en kort tid. Så nu er den vist lidt til den store side, men så kan man jo være heldig, at den når at blive brugt til næste efterår også :)

Friday, September 17, 2010

Fødselsdagsgave

En lille piger fylder snart 2 år, så hun skal forkæles lidt... jeg håber ikke hun læser med her - ellers må hendes mor lukke øjnene ;)

Forklædet er syet efter denne vejledning, og jeg håber hun synes om det, den lille kok :)

Thursday, September 16, 2010

Kjekkasgenser til vinters


Valdemar har fået en ny striktrøje (det er vist ved at blive en tradition, at jeg strikker en varm trøje til ham - ikke helt dårligt!). Opskriften er fra norske Pickles, og hedder Kjekkasgenser til vinters. Den er gratis i str. 2 år, og det er jo heldigt, for det er jo lige Valdemars størrelse ;)
Garnet er fra Netto og 100% uld, og jeg har brugt pind 4,5mm. Den er lækker blød, og så håber jeg at den ikke ser helt så "skæv" ud når den er vasket og kommer i brug, som den gør på det billede. Men nu har gulvet jo heller ikke lige formerne til at være trøje-model...!!

Wednesday, September 15, 2010

Valdemar 2 år

Jaja, noget forsinket ;) Men Bettefisen har rundet de 2 år! Det er ikke til at fatte, at han er så stor, drøner rundt på tre-hjulet cykel i dagplejen med bedsteveninden på ladet og leger farlig tiger der siger "waahhhh!"

...og så kan han godt li' chokoladekage, ligesom sin far...

Saturday, August 14, 2010

I nydningen

Jeg sidder lige her i nydningen, med strikketøj i hænderne, Anders ved siden af og masser af inspiration på computeren. Himlen er for længst blevet sortblå, men inden nåede jeg at fange et billede af det flotte aftenshow vi har udsigt til fra stuen... I må også godt ha' lov at nyde det, "der er nydning nok til"...

Kjekkasgenseren er til Valdemar, og hvor heldig har man lov at være?! Opskriften i lige præcis str. 2 år er gratis hos Pickles, så den røg meget hurtigt på listen over projekter. Jeg strikker den på pind 4,5mm i 100% uld fra Netto - en meget mørk petroleumsblå farve, som jeg tror bliver super flot til Valdemar.
Der er også lagt garn frem til et par varme sokker til ham, hold fast han gror! Sidste vinters støvler var i str. 21, de nye er i str. 24! Samtidig er han en lille spirrevip på 83cm og 11,3 kg, så han ligner jo nok sin mor en smule... 2 års fødselsdagen rykker nærmere, så jeg må til at få rubbet neglene og komme igang med gaverne!

Sunday, August 08, 2010

Nålefiltede bamser

For en del år siden nålefiltede jeg en lille bamse. En god ved satte den lille hvide bamse (ham til venstre på billedet) op øverst på en reol, og skrev en seddel for ham, hvor der stod: make me a bear woman, or I will jump! I mean it! Jeg lovede selvfølgelig at lave en lille kone til den stakkels ensomme bamse, men... ting kan jo tage lang tid (at tage sig sammen til ). Men nu lykkedes det endelig, og hr Bamse har fået en solbrændt lille kæreste at sidde og flette poter med hun mangler at få øjne og mund, men det kommer nok.. inden de selv får børn. Mon ikke?

(de er nålefiltede i ren uld - med en lille smule angorauld på maven, så de er ekstra bløde)

Monday, August 02, 2010

På vej...


For... lang tid siden købte jeg et sjal-kit til uldfestival i Saltum. Et kit jeg havde set lang tid inden, da jeg var oppe ved Aagaard og ikke helt kunne bestemme mig for hvad jeg skulle købe ;) Så det er vist ved at være på tide, at der sker noget i den sammenhæng! Jeg startede med at slå 431 masker op, og tænkte, at hvis det lykkedes, så kunne jeg nok også strikke sjalet. Og krydsede fingre for, at det ikke var for svært at lære mønsterrapporterne udenad. Jeg endte på det rigtige antal masker (øj hvor jeg hader at tælle masker!!), og indtil videre har mønsteret været helt utroligt nemt at lære udenad! Jeg er ved den sidste større mønsterdel, og glæder mig som en gal til at blive færdigt med sjalet. Det bliver rigtig flot, ser det ud til, og jeg er spændt på at se det i færdig udgave. Der er ikke billede med opskriften, og det eneste billede jeg har fundet af det på nettet, var på en sjal-KAL blog, som nu er væk.
Men I kan da se hvordan det ser ud indtil videre - det er svært at tage et ordentligt billede pga pindene, og fordi det jo ikke er spændt op endnu, men lidt kan man da se :)

Saturday, July 24, 2010

Gammelt nyt

Ja, nu opdagede jeg jo så, at jeg helt har glemt at blogge pirat-posebukserne jeg har syet til Valdemar! De er efter Meedoms mønster, form 2 str. 80. Og de passer lige så godt som dem i indlægget før, som er str. 92?!

Stoffet er 100% bomuld købt på ophørsudsalg i en netbutik for lang tid siden. Super blødt og lækkert - gid jeg havde købt mere! ;)

Bukser + shorts til Valde


Valdemar vokser. Hurtigere end jeg sådan lige går og regner med, ser det ud til endda!
Jeg har lånt Sy sejt børnetøj på biblioteket, for jeg ved, at der er et super godt buksemønster i. Det hedder "smal buks" og er lige tilpas til Valde. Han er jo en slank bette dreng ;)
Med en fungerende overlocker så går det hurtigt at sy bukser... meget hurtigt! Så jeg tog lige et par shorts med, nu jeg havde tændt for den. På billedet er de ikke strøget endnu, det skal nok komme... De lange bukser er i brug i dag - så der er også actionpics af dem!
Stjerne på måsen som pynt - og telefonen i hånden så man kan ringe til mormor ;)
De er syet i str 2 år, hvilket jeg troede ville være til den noget store side (han er kun lige vokset op i str 92 i købetøj, og det plejer at være mindre end det hjemmesyede), men bukserne passer perfekt! De skal ikke engang foldes i benene!! Så må jeg jo hellere skynde mig at tegne mønsteret op i str 3 år også.

Saturday, July 17, 2010

Giveaway hos Frk Turkis


Der er en skøn drenge-give away hos Frk Turkis - skynd jer derover ;)

Tuesday, May 18, 2010

Solhat


Valdemars dagplejemor spurgte efter en solhat til Valdemar... så jeg fandt den der lå i skuffen... og som nu var alt for lille! Nå, hvad gør man så, når butikkerne er lukket??
Finder Elsebeth Gynthers gode gamle bog frem, og skynder sig at sy en, af en rest Ikea stof! :D

Så håber jeg bare, at hatten bliver på i morgen...

I "næsten klar bunken" ligger en forårs/sommer jakke, også efter mønster fra EG (den med kinaflip) - der mangler bare knapper og så har jeg en lille rød elefant der skal på...

Monday, April 19, 2010

hvem kunne have vidst...

...at "Facettenlack" er sådan noget krakelerings-halløj?!! jeg vidste det i hvert fald ikke, så nu har søster en lækker hjemmelavet kogebog (bundet med japanese stab binding + en kraftig alm. indbinding)... med krakeleret for- og bagside. Jow jow, den ser gammel og brugt ud, på den krakelerede måde, allerede inden hun er gået i gang med at bruge den!
billedet glemte jeg, og nu er både hun og bogen langt væk... men så kan I da få et billede af smækkermåsen Valdemar i stedet ;)

Lille Topstykke skrider langsomt fremad - er nået ned til ærmerne nu... altså, der hvor der sker noget med ærmerne... men havde glemt en ærmepind sidst jeg var med toget, så jeg er gået en smule i stå. Men det er et lækkert strikketøj!

Tuesday, March 09, 2010

Valdemars alfehue

Jeg har da helt glemt at blogge Valdemars alfehue! Da han stadig lå og gemte sig i maven, strikkede jeg en cremehvid alfehue til ham i str. 3mdr. Den kan han naturligvis ikke passe længere, og da jeg strikkede et par som barselsgave, blev jeg bare nødt til at strikke en større til ham også!

Huen er strikket oppefra og ned, så det er let at rette størrelsen til. Garnet er Merino Silk fra Hjertegarn (en blanding af merino uld, bambus og silke), så den er super blød og varm.

Gad vide om ikke det var pind 4,5mm eller sådan noget jeg brugte? Det er i hvert fald dobbelt garn… og kanten er hæklet med fastmasker + et hæklet bindebånd i enden af hver øreflap.

(Billedet er taget med mobilen, så kvaliteten er ikke helt i top… men når der endelig er både hue på barnet og dagslys – og han er spændt fast, så han ikke løber hen mod ”teknikken”, så må man jo gribe chancen ;) )

One day Beret færdig :)

Så fik jeg taget den med i toget og hæftet ender! Nu mangler den bare en vask… men så tåget og koldt det er i dag, så kan det godt være, at den bliver taget i brug før det.

Den kunne sikkert strikkes på én dag – hvis man rammer den rigtige størrelse første gang, og ikke får puttet den væk før man får hæftet ender og sådan! Men hurtig, det er den. Og til næste gang ved jeg, at jeg skal lave den mindre, så det ikke bliver en full face maske (jeg lignede vist en lilla champignon… *grin*)

Garn: Peruvian Highland Wool i lilla

Pinde: 4,5mm strømpepinde + rundpind

Sunday, March 07, 2010

Nattøj til Valdemar

Valdemar vokser. Meget. Meget mere end jeg går og tror, ser det ud til! Skjorten her er i str 86, som jeg troede ville være kæmpestor til ham, men den passer nu ganske fint :)
Bukserne er en kraftigt forlænget str 74/1 år.
Stoffet er 1½ flonel-tørklæde fra H&M's børneafdeling, og giraf-knapperne er fra Stof & Stil. Pris i alt = knap 20,-

På strikkepindene er stadig One Day Beret... eller, den mangler kun at få fæstet ender, men... man skal jo lige tage sig sammen, ikke?

Lille Topstykke er begyndt at vokse - jeg købte kittet på Uldfestivallen i Saltum sidste forår, og slog op til str 12 år med modifikationer så den kunne blive til en str 14 år. Hvor fedt er det lige, at man falder lige midt mellem størrelserne i børne- og voksenopskriften?! Small er for stor, og str 12 år for lille. Men ifølge målskemaet vil str 14 år passe perfekt! Så nu håber jeg, at jeg har forstået hende ret, som solgte mig det, så det hele ender lykkeligt... jeg strikker 3 kiler i A-stykket i stedet for 2, det skulle jo så gi' lidt mere vidde i toppen.
Garnet er i en lækker mellemgrå farve - havde så svært ved at vælge hvilken farve det skulle være, men det ser rigtig godt ud indtil videre. Jeg er ikke nået så langt, men har en seddel og en kuglepen stukket i plasticlommen, så jeg kan holde styr på hvor mange omgange jeg har strikket... pyh, at sidde og tælle og huske og regne efter... det er ikke helt uden udfordring hehe!

I samme pose fandt jeg en efterladt begyndelse til en top-down-raglan cardigan i Soft Wool Silk, men den får lov at marinere lidt endnu... men det er skønt at ha' så meget transporttid hver dag, at der både er tid til at læse lektier og at slappe af med strikketøjet!

Tuesday, March 02, 2010

Icing Swirl Hat

Efter endnu en optrævling af kanten, så er Icing Swirl Hat endelig færdig! Havde lige lukket af og hæftet ender... og så gik den fra perfekt til for stram!?! hvordan skete det lige??? Nå, men den blev pillet op, lukket af igen, pillet op en gang til og lukket af for sidste gang. Nu er enderne hæftet igen, og nu piller jeg ikke op mere. Billede kommer senere - og finder jeg ikke noget at læse i toget i eftermiddag, så bliver One Day beret også færdig i dag :)

Sunday, February 28, 2010

One day Beret + Icing Swirl Hat

Ja... nu skrev jeg jo, at jeg regnede med at blive færdig med One Day Beret før sneen smeltede - og der er da og en masse (meget våd og tung) sne på gårdspladsen endnu. Men det smelter... og jeg har lige trevlet halvdelen af huen op igen. Den er alt for stor!
Har også i dag trevlet 1/3 af Icing Swirl Hat op, den blev også alt for stor. Den er ellers ret fed - og strikket på 6mm pinde i Naturgarn, så kan det ikke tage lang tid før den er færdig for anden gang... håber jeg ;)
Gro's djævlehue til Valdemar blev alt for stor, så den er også røget sig en tur... sikke jeg får ryddet op i dag!

...mon ikke der snart kommer noget færdigt på bloggen igen? :)

Thursday, February 18, 2010

Hagesmække




En bunke hagesmække til Valdemar... en er måske lidt tøset, men... mon ikke det går? der kan jo også komme piger på besøg :)

Monday, February 08, 2010

Billedet er taget en (meget) tidlig morgen, så kvaliteten og oprydningsstandarden er ikke helt i top... men Valde blev til en brumbasse i hjemmesyet brumbassetrøje. Han er ikke så vild med hatte, dimser og ting han får på, andet end det almindelige tøj - og så er sådan en trøje da genial! Den er syet efter et mønster fra Ottobre Kids. Hvilket nummer og årstal husker jeg ikke... måske engang i 2003? Der er amerikansk lukning, det er en str. 80 - men den passer kun lige, så jeg håber snart de får afholdt den fastelavns-legestue de skal i dagplejen, ellers når han jo ikke at være brumbasse! (det blev aflyst den morgen billedet blev taget pga sneen).

hot eller not? han beholder den på = hot! nå ja, og så er han da også bare kær :)

Monday, February 01, 2010

Jeg bor omtrent i eventyrland for tiden :)

One day beret er færdig... men trænger vist til en vask før jeg kan bedømme helt om den duer eller ej. Har testet den i uvasket tilstand (efter at have pillet op og strikket den endnu mindre, for sådan som udregningen sagde jeg skulle strikke den, så røg den bare helt ned over hovedet. Så jeg kappede 2 inches mere af omkredsen, og nu nærmer den sig acceptabel. Kan bare ikke helt finde ud af, om den er for lidt "slouchy" eller for meget? Det må lige mærkes efter igen ;)

På pindene er Gro's djævlehue i strømpegarnsrester. Jeg strikker den i str. 2 år og har endnu ingen fornemmelse af, om den bliver for stor eller ej. Valdemar er nemlig allerede vokset ud af en (købe)hue i str 2 år, så jeg er noget usikker på de der huestørrelser når det gælder ham (ja, også når det gælder ham).

Hov, jeg har da forresten et billede af ham, hvor han har en hjemmesyet uldtrøje på! Man kan ikke se meget af trøjen, men den er syet af en sweater fra genbrug (100% uld) og efter mønster fra Ottobre Kids. Ærmerne på trøjen blev til matchende bukser, så han både er lækker og varm når han sover middagslur ;)

Så' der kaff'! Skulle du ikke ha' en kop, mor? (jeps, bedste havde en kop kaffe en dag.... det varede ikke længe!)

Monday, January 11, 2010

One Day Beret

Hovedet er koldt, og efter mange års eftersøgning, har jeg stadig ikke fundet den perfekte hue (=en hue som passer, varmer og ikke ser helt fjollet ud når man bruger briller...). Hvert år forsøger jeg, men lige så ofte mislykkes det. Nu forsøger jeg igen, for koldt, det er det! Det skal jo så også gerne gå lidt hurtigt, men det gør det her godt nok også! Jeg læser og strikker på en gang, med lidt god musik på youtube... pind 4,5mm + Peruvian Highland Wool og en opskrift der hedder One Day Beret (Ravelry link) - det burde da gå bare nogenlunde hurtigt? Jeg er snart færdig med udtagningerne, begyndte i morges... så jeg satser på at være færdig før sneen er smeltet ;)

Thursday, January 07, 2010

Sne sne og sne

De seneste dage har vi brugt kælken når vi skulle ud... bilen var pakket godt ind i garagen ;) Nu har vi gravet den fri, og Valde er kommet i dagpleje i dag - det var han vist ganske tilfreds med!
Det er stort set umuligt at få et billede af ham med de syede uldtrøjer på - alt andet end ham bliver skarpt, for han bevæger sig i høj fart mod kameraet. Må nok se at få taget nogle billeder uden fyld, for på trods af lidt småfejl i den første, så er de super gode til ham.

Sunday, January 03, 2010

Valdemar har (næsten) gjort det selv


Sikke han vokser! 16 måneder gammel i morgen... en hystade af rang men samtidig rigtig god til at dele ud af kys og knus :) Fuld af fis og ballade...
Stort set alt det, der bliver lavet her, er til ham.
Uldbukser og trøje af en "slagtet" uldsweater fra genbrug + en lille Elsebeth Gynther hjelm i resterne af trøjen.
Vanter i uld, syet på overlockeren - mønster fra Sy Blødt Børnetøj - duer ikke! håbede det gik med det bløde uld i stedet for fleece, men de er meget uformelige og ikke til at lukke ordentligt til...
Et ekstra varmt tæppe til barnevognen - 100% uld på den ene side, 100% bomulds jersey på den anden.

Billeder må komme en anden dag, for alt uldtøjet tørrer lige nu, og jeg skal hen i sofaen og se Lost ;)