Tuesday, March 09, 2010

Valdemars alfehue

Jeg har da helt glemt at blogge Valdemars alfehue! Da han stadig lå og gemte sig i maven, strikkede jeg en cremehvid alfehue til ham i str. 3mdr. Den kan han naturligvis ikke passe længere, og da jeg strikkede et par som barselsgave, blev jeg bare nødt til at strikke en større til ham også!

Huen er strikket oppefra og ned, så det er let at rette størrelsen til. Garnet er Merino Silk fra Hjertegarn (en blanding af merino uld, bambus og silke), så den er super blød og varm.

Gad vide om ikke det var pind 4,5mm eller sådan noget jeg brugte? Det er i hvert fald dobbelt garn… og kanten er hæklet med fastmasker + et hæklet bindebånd i enden af hver øreflap.

(Billedet er taget med mobilen, så kvaliteten er ikke helt i top… men når der endelig er både hue på barnet og dagslys – og han er spændt fast, så han ikke løber hen mod ”teknikken”, så må man jo gribe chancen ;) )

1 comment:

Tina - omme i London aka teeweewonders said...

Motivet er i hvert fald skoent. :) Hvor er han nuttet!