Sunday, August 27, 2006

Skirts on parade

Jeg kan stadig nå det i denne uge... at opdatere igen, altså! Tiden flyver afsted synes jeg, uni begynder (meget) snart igen, og jeg kan slet ikke huske, om jeg har nået alt det jeg skulle indtil videre? Her kommer i hvert fald hvad jeg har bedrevet i sommerferien, når nu garnet har været for varmt:
Stoffet er fra Stof & Stil/ Peters Resthal, og har ikke været særlig dyrt ;) Mønsteret er også derude fra, og var forholdsvist nemt at gå til. Dog var jeg indimellem glad for først at have stiftet bekendtskab med et mønster fra Onion, nemlig til denne nederdel:








Igen er stoffet fra Stof & Stil til meget rimelige penge. Det blev oprindeligt indkøbt til at sy et par sommerbukser af, men det kom jeg ikke så langt med... det er min søster vist også tilfreds med - der kunne nemlig blive til to af disse nederdele! Den går også fint med et par sorte nylonstrømper under, men jeg skal vist ha' gang i et lille underskørt... den hænger fast >.<





Det var indtil videre 3 nederdele, men det er ikke slut med det.
Denne meget sommeragtige nederdel er i samme mønster som den blå/hvide øverst, men har fået en lille pyntelomme på ^_^Alle nederdelene er i 100% bomuld, og er godt testede hen over sommeren... de består allesammen! Det er virkelig et godt sted at spare lidt penge, hvis man synes 600,- for et par jeans er lige i overkanten, og man gerne vil undgå grøddage hvis muligt :) Et vågent øje på tilbud på stof, og et godt basismønster, så er der nederdele for under en 50'er!
Jeg havde ikke troet at jeg ville få andet end et garnlager, men nu begynder stoffet vist også at ligne noget der kunne kaldes et "lager"... hamsteren har vist slået til i et søvningt øjeblik, for der er stof til i hvert fald 2 nederdele mere, og en del dukketøj ;) Men shhhh... I skal ikke sige det til Anders ;)

Monday, August 21, 2006

Kreativitet

Ja, som Dorte skrev i kommentaren til sidste indlæg, så er jeg vist stået lidt af "blog-ræset" :) Det har nu den naturlige årsag, at jeg til gengæld er hoppet på bryllupsræset! Det nærmer sig jo med hastige skridt! Lige nu prøver jeg at falde lidt ned igen og få styr på resten af bryllupskagen, den laver jeg nemlig selv. Lavede den såmænd også til min venindes bryllup i starten af august, og det er i denne forbindelse, at overskriften kommer ind: jeg har ikke fået strikket nævneværdigt meget (possum-cardigan'en mangler kun et ærme nu, men babysokkerne har kun ét skaft *host*).
Men derfor kan man jo godt have været kreativ på andre områder? Jeg ville give min veninde og hendes mand en helt personlig gave, og det fik mig til at gribe penslerne i stedet for strikkepindene, og male dette billede, som jeg har kaldt "Kærlighedstræet". Det er inspireret af dette billede på www.deviantart.com. Deviantart er en fantastisk side, når man mangler inspiration til at tegne og male! Der er så mange forskellige kunstnere og så uendeligt mange billeder at drømme om :)

Der er nu også en anden måde jeg har været kreativ på. Som for så mange andre strikkere i blogland, har varmen været lidt for over hænderne når de holdt om garn og strikkepinde, men symaskinen har ikke givet hedeslag. Jeg har ikke syet børnetøj (der er jo ikke nogen at sy det til endnu), men derimod nederdele til mig selv og også lidt til min søster - hun har allerede købt mere stof og bestilt en efterårsnederdel! Kameraets batterier er flade, så billeder kommer når der er power på igen :)

I haven't knit much, because of the heat, but instead I have painted this painting for my friends wedding, called "The Love Tree". I have also made a couple of skirts, but pictures will come later, since the batteries for my camera are in the recharger.