Sunday, January 16, 2011

Lidt nyt :)

Lidt sker der da på hobby-fronten, selvom det går langsomt... Valdemar har fået en dukke i julegave af mormor og morfar, og den skal ha' mere tøj. Dét vil jeg gerne sørge for! (især nu hvor min symaskine kan køre igen *grin*). Og Valdemar skal ha' lune fingre når han sover middagslur - det kan jeg også ordne (hvis ellers han vil beholde vanterne på...

Billederne er taget med mobilen, for digitalkameraets kabel holder forlænget juleferie hos mormor og morfar ;)

1. Luffer til middagsluren - til Valdemar, strikket i to tråde tynd uld fra restlageret, pind 4,5mm. Foer af lækkert blødt jersey :)
Bindebåndet går kun igennem den strikkede vante, ikke foret, så der er ikke noget der generer de små bløde arme.
2. Små støvler til Valdemars dukke, han fik i julegave af mormor og morfar ;) Støvlerne ser lidt spøjse ud, men sidder ret godt fast på dukkefoden, selv uden snørebånd i... de lyse "ringe" er huller til snørebåndene :)

3. Her er dukken så - han har ikke fået noget navn endnu, men det finder Valdemar nok ud af en dag. Med det vejr vi har for tiden, er det vist ikke helt dumt at ha' en god regnfrakke, så det har dukken da også! Knapperne kommer engang jeg kan overskue det... mig og så trykknapper... 

4. Og til sidst et par Elsebeth Gynther sutsko til Valdemar, som han på ingen måde gider bruge. Jeg synes nu de er rigtig lækre, så hvis bare de liiige var en 10 størrelser større, så havde jeg snuppet dem!

3 comments:

Livet blandt stiletter og mursten said...

Hej - sjovt, kunne genkende billederne fra debatten.. fine ting, glæder mig til at se mere dukketøj!

-- raindrops fra debatten ;)

Mette said...

He he
Parallellivet fortsætter - Benji har en dukke ikke magen til men samme princip

Mette

Elisabeth said...

raindrops: tak :) og ja, jeg tog mig ligesammen og postede billeder aaaalle de steder jeg suser rundt og poster håndarbejde hehe

Mette: vi må være pseudo-tvillinger eller noget *hehe* spøjst at det bare fortsætter! Men det er nogle skønne dukker vores drenge har ;)