En hæklet bold med sikring på...

Johanne er vild med bolde. Og vild med at smide bolde væk. Og vi skulle på ferie på Bornholm, hvilket involverede en tur med fly. Med meget ventetid. Ergo: mor må være kreativ og lave legetøj som et sjovt - men som ikke bliver væk hvert andet øjeblik.

Løsning: en hæklet bold med et lille øje i, og en hæklet strop sat fast i en sele-spænde-dims, ligesom en suttestrop. Så længe bolden ikke skal forsvinde for langt væk, sætter man den fast, og baby kan kaste lige så meget med den som hun vil! Når det ikke var problemet med løbsk bold (fx hjemme hos farfar), så tager man stroppen af. Nemt :) og det tog ingen tid at lave den...

Grydelapper - eller "hvorfor er det så svært at tage sig sammen?"

Ja, hvorfor er det lige, at det er SÅ svært at tage sig sammen til at får gjort noget ved de der projekter, som ligger i strikkekurven og "marinerer" i ganske lang tid? I dette tilfælde så mange år, at jeg ikke helt kan holde styr på det længere. 

Det er et par grydelapper, hæklet i ren uld (Fritidsgarn tror jeg nok?). På den ene sider er der syet et stykke bomuldsstof på, og for at det skal sidde ordentligt og ikke bule over det hele, så har jeg broderet i fri hånd lidt hist og pist og ud over det hele. 

Nærbillede af et broderet hjerte... 

Den første grydelap blev færdig mens vi stadig boede i Århus, længe inden Valdemar kom til. Anden grydelap blev hæklet, og.... så gik jeg ligesom i stå i projektet. Fuldstændig. Kunne ikke helt overskue at få syet stof på og brodere i hånden - den slags tager jo laaaaaaaaang tid! 

Nu er Valde 2½ år lige om lidt, og jeg faldt over grydelapperne i håndarbejdskurven. Tænkte at jeg da lige kunne sy stoffet på i det mindste, det der langsomme håndbroderi kunne jeg jo så lave en anden dag. Men inden jeg fik set mig om, så havde jeg både syet stof på OG broderet over det hele, fæstet trådene og.... der var kun gået et par timer. ET PAR TIMER???? hvorfor i alverden skulle det så tage så mange år (!!!) at tage sig sammen til at blive færdig med sådan et lille hyggeligt projekt?

Tja, lektien er vel, at man bare skal gå igang med det der er "på listen", for når først man er begyndt, så går det nok meget hurtigere end man går og frygter ;) 

Hæklet gravhund i brug

I skal da lige se, at den gravhund, jeg hæklede til Valdemar mens han stadig hed Blop og lå inde i maven og hyggede sig, er i brug og godkendt af den nye ejer!
I dag fandt han benene på den, så de er blevet gennemgnasket på aller grundigste vis *grin*

Gravhunden Tessa

Et gammelt 70'er strikke-hækle-sy-hæfte havde en opskrift på en uro med diverse dyr, og jeg MÅTTE bare hækle gravhunden (eller grævlingehunden som den hedder i opskriften). Den er vist blevet noget større end opskriften siger, men den er også ment som en bamse til Blop, så det var helt efter hensigten. Der er improviseret en smule når jeg ikke helt forstod opskriften, men jeg synes rigtig godt om resultatet, så det er vel i orden? ;)

Som det kan ses på billedet, er det en meget selvbevidst gravhund, sådan som den slags skal være, og præcis som mine svigerforældres Tessa var.

Garnet er Lyric 100% bomuld hæklet med hæklenål 3mm.