Grydelapper - eller "hvorfor er det så svært at tage sig sammen?"

Ja, hvorfor er det lige, at det er SÅ svært at tage sig sammen til at får gjort noget ved de der projekter, som ligger i strikkekurven og "marinerer" i ganske lang tid? I dette tilfælde så mange år, at jeg ikke helt kan holde styr på det længere. 

Det er et par grydelapper, hæklet i ren uld (Fritidsgarn tror jeg nok?). På den ene sider er der syet et stykke bomuldsstof på, og for at det skal sidde ordentligt og ikke bule over det hele, så har jeg broderet i fri hånd lidt hist og pist og ud over det hele. 

Nærbillede af et broderet hjerte... 

Den første grydelap blev færdig mens vi stadig boede i Århus, længe inden Valdemar kom til. Anden grydelap blev hæklet, og.... så gik jeg ligesom i stå i projektet. Fuldstændig. Kunne ikke helt overskue at få syet stof på og brodere i hånden - den slags tager jo laaaaaaaaang tid! 

Nu er Valde 2½ år lige om lidt, og jeg faldt over grydelapperne i håndarbejdskurven. Tænkte at jeg da lige kunne sy stoffet på i det mindste, det der langsomme håndbroderi kunne jeg jo så lave en anden dag. Men inden jeg fik set mig om, så havde jeg både syet stof på OG broderet over det hele, fæstet trådene og.... der var kun gået et par timer. ET PAR TIMER???? hvorfor i alverden skulle det så tage så mange år (!!!) at tage sig sammen til at blive færdig med sådan et lille hyggeligt projekt?

Tja, lektien er vel, at man bare skal gå igang med det der er "på listen", for når først man er begyndt, så går det nok meget hurtigere end man går og frygter ;)