Sunday, February 28, 2010

One day Beret + Icing Swirl Hat

Ja... nu skrev jeg jo, at jeg regnede med at blive færdig med One Day Beret før sneen smeltede - og der er da og en masse (meget våd og tung) sne på gårdspladsen endnu. Men det smelter... og jeg har lige trevlet halvdelen af huen op igen. Den er alt for stor!
Har også i dag trevlet 1/3 af Icing Swirl Hat op, den blev også alt for stor. Den er ellers ret fed - og strikket på 6mm pinde i Naturgarn, så kan det ikke tage lang tid før den er færdig for anden gang... håber jeg ;)
Gro's djævlehue til Valdemar blev alt for stor, så den er også røget sig en tur... sikke jeg får ryddet op i dag!

...mon ikke der snart kommer noget færdigt på bloggen igen? :)

Thursday, February 18, 2010

Hagesmække




En bunke hagesmække til Valdemar... en er måske lidt tøset, men... mon ikke det går? der kan jo også komme piger på besøg :)

Monday, February 08, 2010

Billedet er taget en (meget) tidlig morgen, så kvaliteten og oprydningsstandarden er ikke helt i top... men Valde blev til en brumbasse i hjemmesyet brumbassetrøje. Han er ikke så vild med hatte, dimser og ting han får på, andet end det almindelige tøj - og så er sådan en trøje da genial! Den er syet efter et mønster fra Ottobre Kids. Hvilket nummer og årstal husker jeg ikke... måske engang i 2003? Der er amerikansk lukning, det er en str. 80 - men den passer kun lige, så jeg håber snart de får afholdt den fastelavns-legestue de skal i dagplejen, ellers når han jo ikke at være brumbasse! (det blev aflyst den morgen billedet blev taget pga sneen).

hot eller not? han beholder den på = hot! nå ja, og så er han da også bare kær :)

Monday, February 01, 2010

Jeg bor omtrent i eventyrland for tiden :)

One day beret er færdig... men trænger vist til en vask før jeg kan bedømme helt om den duer eller ej. Har testet den i uvasket tilstand (efter at have pillet op og strikket den endnu mindre, for sådan som udregningen sagde jeg skulle strikke den, så røg den bare helt ned over hovedet. Så jeg kappede 2 inches mere af omkredsen, og nu nærmer den sig acceptabel. Kan bare ikke helt finde ud af, om den er for lidt "slouchy" eller for meget? Det må lige mærkes efter igen ;)

På pindene er Gro's djævlehue i strømpegarnsrester. Jeg strikker den i str. 2 år og har endnu ingen fornemmelse af, om den bliver for stor eller ej. Valdemar er nemlig allerede vokset ud af en (købe)hue i str 2 år, så jeg er noget usikker på de der huestørrelser når det gælder ham (ja, også når det gælder ham).

Hov, jeg har da forresten et billede af ham, hvor han har en hjemmesyet uldtrøje på! Man kan ikke se meget af trøjen, men den er syet af en sweater fra genbrug (100% uld) og efter mønster fra Ottobre Kids. Ærmerne på trøjen blev til matchende bukser, så han både er lækker og varm når han sover middagslur ;)

Så' der kaff'! Skulle du ikke ha' en kop, mor? (jeps, bedste havde en kop kaffe en dag.... det varede ikke længe!)