Det risikerer vist at blive en smule ensformigt det her - men det er virkelig vanedannende at sidde ved rokken, og set ulden blive tryllet om til (entrådet) garn - og derefter til det lækreste to-trådede garn! At det her uld (som egentlig ikke lige var "min" farve, andet end det mørkelilla og til dels det fuchsia - men det baby-lyserøde dominerede virkelig min opfattelse af det),
kan blive tryllet om til det her skønne lyng-agtige fine garn, det skulle man jo næsten ikke tro:
Det blev ikke til så meget, for jeg skulle lige se, hvordan slutresultatet blev, når jeg fik spundet sådan noget bolchestribet noget, med korte farveskift. Men det kan jeg vist roligt fortsætte med :)
Inden jeg kastede mig over tøsefarverne, havde jeg spundet endnu en portion af det naturhvide uld, og det blev endnu mere jævnt og tyndt end det foregående. Det tog jo så også det længere at få fyldt spolen, og jeg nåede en halv overanstrængning af højre fod/ben, som jeg træder rokken med. Ups!! Venstre ben er ikke lige så godt, men fik lov at vikariere. At bruge begge ben på samme tid gik nogenlunde - men resulterede så i længere pauser, fordi begge ben blev ømme af arbejdet.