Mine “modeller”

Der er to skønne unger som er modtagere af næsten alt det jeg strikker. Det er de to her:

Valde hjælper lillesøster med at gå - hun kan sikkert godt selv, men det har hun ikke selv opdaget endnu ;)

Køretur = strikketid

En hæklet bold med sikring på...

Johanne er vild med bolde. Og vild med at smide bolde væk. Og vi skulle på ferie på Bornholm, hvilket involverede en tur med fly. Med meget ventetid. Ergo: mor må være kreativ og lave legetøj som et sjovt - men som ikke bliver væk hvert andet øjeblik.

Løsning: en hæklet bold med et lille øje i, og en hæklet strop sat fast i en sele-spænde-dims, ligesom en suttestrop. Så længe bolden ikke skal forsvinde for langt væk, sætter man den fast, og baby kan kaste lige så meget med den som hun vil! Når det ikke var problemet med løbsk bold (fx hjemme hos farfar), så tager man stroppen af. Nemt :) og det tog ingen tid at lave den...

Det føles som magi

Tænk, at man kan tage sådan en “bold” af lyserødt candyfloss-agtig uld,

 

 

trække og spinde, så det bliver til noget lidt mindre candyfloss på spolen...

 

 

 

og så tvinde det til det smukkeste lyng-lignende garn! Jeg forstår det ikke. Men jeg nyder at se forvandlingen :)

Vest til Johanne

Det er så svært at vælge. Altså sådan helt generelt! Kokoskage eller pæretærte til eftermiddagste... kjole eller bukser... men når man så sidder med bogen All you knit is love, så er det da stort set umuligt! Jeg fik indsnævret feltet til nogle få stykker... som jeg ikke ville strikke - og så var jeg jo lige vidt ;-)

Så nu er jeg startet fra en ende af, og strikker en vest til Johanne. Garnet er vist hjerte strømpegarn, det er noget jeg har fået fra min mor. Planen var at strikke i noget lækkert uld, men hvis vesten skal bruges i hverdagene (i dagplejen), så er det ikke en holdbar løsning. Så nu bliver det strømpegarn, der kan ryge i vaskemaskinen! Og strikkefastheden passede nøjagtig, så er det jo så nemt.

Nu må vi så bare vente og se, om jeg bliver færdig mens hun stadig kan passe den... ;-)

Lily cardigan

Jo jo - der bliver også strikket :-) på pinden er der en Lily cardigan til mig selv, i Geilsk tyk uld (købt på tilbud til 10,- pr nøgle!).

Den strikes nedefra og op, og alle delene samles så inden bærestykket strikkes. Ryg + 2 forstykker og det første ærme er klar, nu prøver jeg at få strikket andet ærme så det ligner første. Kunne se, at det ville blive alt for bredt, så det blev ændret. Og nu krydser jeg så fingre for, at det ikke er blevet for smalt, gys!

Endnu mere fra rokken

Det risikerer vist at blive en smule ensformigt det her - men det er virkelig vanedannende at sidde ved rokken, og set ulden blive tryllet om til (entrådet) garn - og derefter til det lækreste to-trådede garn! At det her uld (som egentlig ikke lige var "min" farve, andet end det mørkelilla og til dels det fuchsia - men det baby-lyserøde dominerede virkelig min opfattelse af det), 

kan blive tryllet om til det her skønne lyng-agtige fine garn, det skulle man jo næsten ikke tro: 

Det blev ikke til så meget, for jeg skulle lige se, hvordan slutresultatet blev, når jeg fik spundet sådan noget bolchestribet noget, med korte farveskift. Men det kan jeg vist roligt fortsætte med :) 

Inden jeg kastede mig over tøsefarverne, havde jeg spundet endnu en portion af det naturhvide uld, og det blev endnu mere jævnt og tyndt end det foregående. Det tog jo så også det længere at få fyldt spolen, og jeg nåede en halv overanstrængning af højre fod/ben, som jeg træder rokken med. Ups!! Venstre ben er ikke lige så godt, men fik lov at vikariere. At bruge begge ben på samme tid gik nogenlunde - men resulterede så i længere pauser, fordi begge ben blev ømme af arbejdet. 

Hjemmespundet #2

Endnu en gang hjemmespundet garn af den naturfarvede uld, som er nem og lækker at spinde af. Det lykkedes lidt bedre denne gang - det er mere jævnt spundet OG jeg huskede at køre i modsat retning på rokken, da det skulle tvindes ;-) utroligt så bidt man kan blive af at sidde der med uld i hånden og snurrende rok...