Saturday, November 02, 2013

Trøje til Johanne

En slå-om-trøje fra H&M som aldrig rigtig sad godt, er tryllet om til en dejlig bluse til Johansen :)
Mønsteret er fra Ottobre Kids 4/2013 (mønster 1), og den var dejlig nem at sy, omend jeg gerne vil ha' et seriøst kursus i at sy sådan noget kant på i halsen...
Nu mangler jeg bare at se, om den rent faktisk passer?! Hun bruger str 80-86 nu, og har en god rund mave ;) Blusen er syet i str 86, så mon ikke det går?

Sunday, August 18, 2013

Vest med den sødeste model i ;)


Vesten er helt færdig og passer fint til Johanne. Den er strikket i str 18mdr, og hun er nu 15mdr - og jeg tror den vil gå fint hen over efteråret/vinteren. Dejligt, når et projekt lykkes! :)

Wednesday, August 07, 2013

Fødselsdagsgaven til min mor


Min mor har lige haft fødselsdag - og et par dage før vi kørte derned, fandt jeg på, at hun da skulle ha' noget håndspundet garn i gave! Rigtig god idé... det medførte jo så, at jeg "bare lige" skulle spinde det lilla garn færdigt OG tvinde det, så jeg fik spoler fri til at spinde garnet til min mor. Og så spinde og tvinde det garn også. Jeg nåede det hele på to dage - men blev vist også lidt overmæt mht at spinde, så nu en uge efter har jeg stadig ikke den vilde trang til at sidde ved rokken ;)

Der er 100 g chokoladebrun merino uld, spundet lidt tykt og lækkert blødt - fordi min mor er langsom til at få strikket ting færdig, så hun skulle ikke ha' noget, der ville resultere i et evighedsprojekt, men derimod noget, som hun har en chance for allerede at kunne bruge her i vinter :) I alt 130 m blødt garn. Om det bliver til en hue eller halvvanter eller hvad det bliver til, det glæder jeg mig til at se.

Tuesday, August 06, 2013

Færdig vest og mobil-bøvl


Vesten til Johanne er færdig. Det tog jo ingen tid at strikke den, selvom den var på pind 3 i tyndt strømpegarn - og jeg normalt er dårlig til at samle mig om et strikkeprojekt, hvilket gør de fleste projekter til evighedsprojekter ;)
Men nu er den færdig i god tid inden efteråret sætter ind. Herligt!

Opskrift: Vest med perlemønster fra All you knit is love
Størrelse: 18 mdr
Garn: Hjertegarn sock 4 (fik det fra min mor, som ikke kom videre med det sjal hun var ved at strikke i det - nu blev det så til en vest i stedet). Jeg har brugt lidt over et nøgle.
Pinde: 3mm rundpind 

Jeg havde egentlig skrevet indlægget på vej i bilen, da vi kørte hjem fra en lille ferie hos mine forældre, men blogger app'en er holdt op med at virke, så den gik i sort hver gang jeg forsøgte at poste indlægget. Så nu må jeg tage mig sammen til at poste fra pc'en i stedet - var ellers så glad for nem og hurtig mobil-post-mulighed. Håber snart de får fikset app'en!

Saturday, July 27, 2013

Mine “modeller”

Der er to skønne unger som er modtagere af næsten alt det jeg strikker. Det er de to her:


Valde hjælper lillesøster med at gå - hun kan sikkert godt selv, men det har hun ikke selv opdaget endnu ;)

Wednesday, July 24, 2013

Tuesday, July 23, 2013

En hæklet bold med sikring på...

Johanne er vild med bolde. Og vild med at smide bolde væk. Og vi skulle på ferie på Bornholm, hvilket involverede en tur med fly. Med meget ventetid. Ergo: mor må være kreativ og lave legetøj som et sjovt - men som ikke bliver væk hvert andet øjeblik.

Løsning: en hæklet bold med et lille øje i, og en hæklet strop sat fast i en sele-spænde-dims, ligesom en suttestrop. Så længe bolden ikke skal forsvinde for langt væk, sætter man den fast, og baby kan kaste lige så meget med den som hun vil! Når det ikke var problemet med løbsk bold (fx hjemme hos farfar), så tager man stroppen af. Nemt :) og det tog ingen tid at lave den...

Det føles som magi

Tænk, at man kan tage sådan en “bold” af lyserødt candyfloss-agtig uld,
 
 
trække og spinde, så det bliver til noget lidt mindre candyfloss på spolen...
 
 
 
og så tvinde det til det smukkeste lyng-lignende garn! Jeg forstår det ikke. Men jeg nyder at se forvandlingen :)