Saturday, February 12, 2005
Her er den første Valentinesok fra sokkeklubben (link i sidebaren til højre). Jeg har stadig ikke taget mig sammen til at strikke den anden, for når hovedet føles som en for hårdt pumpet fodbold, så er det lidt nemmere at overskue at hækle blomster til sjalet ;) Nå ja... i min jagt på velegnet garn i blå toner i garnkurven, fandt jeg 2 små nøgler kidmohair i lyseblåt og mørkeblåt... begyndte at hækle blomster af det (en tråd af hver), og de bliver så fine, at jeg ikke kan nænne at bruge dem til sjalet (det andet mohair er noget grovere, og det her er simpelthen det blødeste nogensinde!). Så de bliver til et tørklæde af hæklede blomster... syet sammen på en lang række :) Hvis der bliver nogen til oovers, så kan det være de kommer i sjalet... måske *G* Jeg har lige et, at Bilka har det mohairgarn jeg skal bruge til sjalet, så jeg må nok hellere derud og få fat i noget lyseblåt... for jeg har ikke så mange blålige rester som jeg troede?? Der er pludselig en masse pink/lilla??? Og så uldgarnet som engang bliver til en stribet Sophie-taske!
*billedet er noget utydeligt, for blitzen på mit kamera virker pludselig ikke? Og Anders ville ikke lade mig gå i Netto i det her snevejr, ellers bliver jeg vist heller aldrig helt frisk igen, så chancen for at få lov til at gå ned i gården og tage billeder af alt det jeg har lavet på det sidste er vist ikke særlig stor...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Hej Elisabeth !
Flot valentine-sok - den skal selvfølgelig strikkes i rødt garn !
Jeg har ikke selv meldt mig til sokkeklubben, men jeg er alligevel gået i gang med januars spiral-sokker... synes de så spændende ud.
Og da mit hoved pt er tungt som dit, så passer det godt med et let strikketøj, der ikke kræver den store tankevirksomhed.
Post a Comment