Saturday, November 02, 2013

Trøje til Johanne

En slå-om-trøje fra H&M som aldrig rigtig sad godt, er tryllet om til en dejlig bluse til Johansen :)
Mønsteret er fra Ottobre Kids 4/2013 (mønster 1), og den var dejlig nem at sy, omend jeg gerne vil ha' et seriøst kursus i at sy sådan noget kant på i halsen...
Nu mangler jeg bare at se, om den rent faktisk passer?! Hun bruger str 80-86 nu, og har en god rund mave ;) Blusen er syet i str 86, så mon ikke det går?

Sunday, August 18, 2013

Vest med den sødeste model i ;)


Vesten er helt færdig og passer fint til Johanne. Den er strikket i str 18mdr, og hun er nu 15mdr - og jeg tror den vil gå fint hen over efteråret/vinteren. Dejligt, når et projekt lykkes! :)

Wednesday, August 07, 2013

Fødselsdagsgaven til min mor


Min mor har lige haft fødselsdag - og et par dage før vi kørte derned, fandt jeg på, at hun da skulle ha' noget håndspundet garn i gave! Rigtig god idé... det medførte jo så, at jeg "bare lige" skulle spinde det lilla garn færdigt OG tvinde det, så jeg fik spoler fri til at spinde garnet til min mor. Og så spinde og tvinde det garn også. Jeg nåede det hele på to dage - men blev vist også lidt overmæt mht at spinde, så nu en uge efter har jeg stadig ikke den vilde trang til at sidde ved rokken ;)

Der er 100 g chokoladebrun merino uld, spundet lidt tykt og lækkert blødt - fordi min mor er langsom til at få strikket ting færdig, så hun skulle ikke ha' noget, der ville resultere i et evighedsprojekt, men derimod noget, som hun har en chance for allerede at kunne bruge her i vinter :) I alt 130 m blødt garn. Om det bliver til en hue eller halvvanter eller hvad det bliver til, det glæder jeg mig til at se.

Tuesday, August 06, 2013

Færdig vest og mobil-bøvl


Vesten til Johanne er færdig. Det tog jo ingen tid at strikke den, selvom den var på pind 3 i tyndt strømpegarn - og jeg normalt er dårlig til at samle mig om et strikkeprojekt, hvilket gør de fleste projekter til evighedsprojekter ;)
Men nu er den færdig i god tid inden efteråret sætter ind. Herligt!

Opskrift: Vest med perlemønster fra All you knit is love
Størrelse: 18 mdr
Garn: Hjertegarn sock 4 (fik det fra min mor, som ikke kom videre med det sjal hun var ved at strikke i det - nu blev det så til en vest i stedet). Jeg har brugt lidt over et nøgle.
Pinde: 3mm rundpind 

Jeg havde egentlig skrevet indlægget på vej i bilen, da vi kørte hjem fra en lille ferie hos mine forældre, men blogger app'en er holdt op med at virke, så den gik i sort hver gang jeg forsøgte at poste indlægget. Så nu må jeg tage mig sammen til at poste fra pc'en i stedet - var ellers så glad for nem og hurtig mobil-post-mulighed. Håber snart de får fikset app'en!

Saturday, July 27, 2013

Mine “modeller”

Der er to skønne unger som er modtagere af næsten alt det jeg strikker. Det er de to her:


Valde hjælper lillesøster med at gå - hun kan sikkert godt selv, men det har hun ikke selv opdaget endnu ;)

Wednesday, July 24, 2013

Tuesday, July 23, 2013

En hæklet bold med sikring på...

Johanne er vild med bolde. Og vild med at smide bolde væk. Og vi skulle på ferie på Bornholm, hvilket involverede en tur med fly. Med meget ventetid. Ergo: mor må være kreativ og lave legetøj som et sjovt - men som ikke bliver væk hvert andet øjeblik.

Løsning: en hæklet bold med et lille øje i, og en hæklet strop sat fast i en sele-spænde-dims, ligesom en suttestrop. Så længe bolden ikke skal forsvinde for langt væk, sætter man den fast, og baby kan kaste lige så meget med den som hun vil! Når det ikke var problemet med løbsk bold (fx hjemme hos farfar), så tager man stroppen af. Nemt :) og det tog ingen tid at lave den...

Det føles som magi

Tænk, at man kan tage sådan en “bold” af lyserødt candyfloss-agtig uld,
 
 
trække og spinde, så det bliver til noget lidt mindre candyfloss på spolen...
 
 
 
og så tvinde det til det smukkeste lyng-lignende garn! Jeg forstår det ikke. Men jeg nyder at se forvandlingen :)

Sunday, July 14, 2013

Vest til Johanne

Det er så svært at vælge. Altså sådan helt generelt! Kokoskage eller pæretærte til eftermiddagste... kjole eller bukser... men når man så sidder med bogen All you knit is love, så er det da stort set umuligt! Jeg fik indsnævret feltet til nogle få stykker... som jeg ikke ville strikke - og så var jeg jo lige vidt ;-)
Så nu er jeg startet fra en ende af, og strikker en vest til Johanne. Garnet er vist hjerte strømpegarn, det er noget jeg har fået fra min mor. Planen var at strikke i noget lækkert uld, men hvis vesten skal bruges i hverdagene (i dagplejen), så er det ikke en holdbar løsning. Så nu bliver det strømpegarn, der kan ryge i vaskemaskinen! Og strikkefastheden passede nøjagtig, så er det jo så nemt.
Nu må vi så bare vente og se, om jeg bliver færdig mens hun stadig kan passe den... ;-)

Wednesday, July 10, 2013

Lily cardigan

Jo jo - der bliver også strikket :-) på pinden er der en Lily cardigan til mig selv, i Geilsk tyk uld (købt på tilbud til 10,- pr nøgle!).
Den strikes nedefra og op, og alle delene samles så inden bærestykket strikkes. Ryg + 2 forstykker og det første ærme er klar, nu prøver jeg at få strikket andet ærme så det ligner første. Kunne se, at det ville blive alt for bredt, så det blev ændret. Og nu krydser jeg så fingre for, at det ikke er blevet for smalt, gys!

Endnu mere fra rokken

Det risikerer vist at blive en smule ensformigt det her - men det er virkelig vanedannende at sidde ved rokken, og set ulden blive tryllet om til (entrådet) garn - og derefter til det lækreste to-trådede garn! At det her uld (som egentlig ikke lige var "min" farve, andet end det mørkelilla og til dels det fuchsia - men det baby-lyserøde dominerede virkelig min opfattelse af det), 


kan blive tryllet om til det her skønne lyng-agtige fine garn, det skulle man jo næsten ikke tro: 


Det blev ikke til så meget, for jeg skulle lige se, hvordan slutresultatet blev, når jeg fik spundet sådan noget bolchestribet noget, med korte farveskift. Men det kan jeg vist roligt fortsætte med :) 

Inden jeg kastede mig over tøsefarverne, havde jeg spundet endnu en portion af det naturhvide uld, og det blev endnu mere jævnt og tyndt end det foregående. Det tog jo så også det længere at få fyldt spolen, og jeg nåede en halv overanstrængning af højre fod/ben, som jeg træder rokken med. Ups!! Venstre ben er ikke lige så godt, men fik lov at vikariere. At bruge begge ben på samme tid gik nogenlunde - men resulterede så i længere pauser, fordi begge ben blev ømme af arbejdet. 

Wednesday, July 03, 2013

Hjemmespundet #2

Endnu en gang hjemmespundet garn af den naturfarvede uld, som er nem og lækker at spinde af. Det lykkedes lidt bedre denne gang - det er mere jævnt spundet OG jeg huskede at køre i modsat retning på rokken, da det skulle tvindes ;-) utroligt så bidt man kan blive af at sidde der med uld i hånden og snurrende rok...

Friday, June 28, 2013

Forklædekjole til mindstepigen

 Mindstepigen skulle ha' en sommerkjole - ikke fordi hun mangler kjoler, eller det er særlig meget sommer... men fordi jeg trængte til at sy en ;) Stoffet blev fundet i "lageret", mønsteret er fra Ottobre. Skønneste sy-blade nogensinde! Gode mønstre, godt sat op, vejledningerne er til at forstå, og resultatet bliver godt.
 Og så er den unge frøken åbenbart kreativt interesseret. Her hjælper hun med at sortere uldresterne som jeg gemmer til bamsefyld i den store gamle glaskrukke. Samtidig er det vist et dejligt blødt og lækkert legetøj. 

En spindende dag...

I går havde jeg besøg af en, der et lige så krea-tosset som mig selv (skønt ikke at føle sig alene og skør med de der 1000 idéer oppe i hovedet...)... Hun havde sin rok og en masse lækkert duftene uld med. Og så spandt vi. Og snakkede. Og forsøgte at tvinde. Og opdagede, at jeg havde kørt den forkerte vej! Altså på rokken... nå men det endte med et fint fed “effekt-garn” og noget der ligner en paryk til en waldorf-dukke... og nu spinder jeg videre i håb om mere garn og mindre effekt ;-)

Friday, June 21, 2013

Nu på mobil...

Gad vide om jeg kan få lidt mere liv i bloggen, nu jeg har fået mig en blogger-app på mobilen? Det et da et forsøg værd, det kan kun gå fremad... men jeg tør ikke love noget ;-)
Så er det bare med at finde ud af at sætte billeder ind den her vej også. Og det lykkedes vist nu? Jeg tog endelig mod til mig, og forsøgte at spinde lidt på rokken. Effektgarn - men en dag bliver det nok mere garn end effekt ;-)

Sunday, June 03, 2012

Lidt mere hjemmestrik af gammel dato


Endnu en striktrøje fra før vi fik børn... og endnu en gang fra bogen Strik til ønskebørn, den her hedder Babys tykke trøje mener jeg. Da Valde kom nåede han aldrig at bruge den, og jeg har egentlig længe tænkt, at den måtte ryge i bamse/dukke tøjet, for den kunne da umuligt passe en baby! Men så kom den lille Trunte-prinsesse, og hun kunne godt lige bruge en varm trøje forleden :) Den er lidt kort i livet, så hvis jeg strikker den igen, vil jeg nok tillade mig at forlænge den en hel del!

En hurtig søgning på bloggen afslørede, at trøjen er fra august 2004... sikke tiden flyver! Og at garnet er noget uld/alpaca blanding.

Tuesday, May 15, 2012

Lillepigen

Den 30. april meldte Lillepigen sin ankomst - meget hensynsfuldt undgik hun sin fætters fødselsdag, bedstefars jagtsæson (hun vil nok gerne ha' ham med til sin fødselsdag i fremtiden...) og vi kunne endda nå at aflevere storebror i børnehaven inden vi kørte til fødegangen :)
En fin lille pige på 2890g og 50cm, med mørkt hår og de kønneste øjne... godt man engang for flere år siden havde strikket en lille lyserød trøje, så hun kan blive puttet i en smule hjemmestrik! (opskrift fra Strik til ønskebørn, garnet er vist Blend 50% bomuld og 50% acryl? men føles slet ikke som noget med kunststof).


Her er hun 2 timer gammel...

Saturday, April 14, 2012

Lidt kreativ har jeg da været...

...jeg er bare utroligt langsom til at få taget billeder og sådan ;)


Frk Turkis har lavet bogstavmagneter af et mini-kortspil, en pose selvklæbende skum-bogstaver og magnet-tape... og da jeg har en nysgerrig dreng på samme alder som hendes den ældste, så måtte jeg da kopiere idéen til mindste detalje, så nu kan Valde lege med bogstaver på køleskabet alt det han vil!
Alt er købt i Tiger, så det var på ingen måde det dyreste projekt...


Den her cardigan til Valdemar har ligget klippet længe. Rigtig længe. Men der skulle en lynlås i, og så gik jeg helt i stå, inden jeg overhovedet fik begyndt at sy noget som helst på den. Der er syet et par bløde bukser der matcher for længe siden, men trøjen ville bare ikke rigtig. Nu fik jeg endelig taget mig sammen, da det gik op for mig, at små drenge, der spiser rugbrød, kartofler og kan proppe 6 frikadeller i maven til aftensmaden.... de vokser nok også en del! Så jeg måtte jo nå at sy den inden han blev for stor, trøjen for lille, og min tid bliver snuppet af en lille baby. Så nu er trøjen endelig færdig. Så må vi se om den passer, for han blev sur da han så den...


Nå, men baby skal jo heller ikke snydes, så jeg har strikket en djævlehue i Drops alpaca/silke efter den her opskrift. Jeg har strikket største størrelse, som skulle passe til en almindelig nyfødt - men skal vist strikke en lidt mindre, håber i hvert fald ikke, at jeg skal føde et barn med SÅ stort hoved! Men huen skal nok komme til at passe på et tidspunkt, og den er blød og lækker :)


Små sutsko til babyfødder kan man jo ikke lade være med at strikke! De er fra bogen Strik til ønskebørn, og da jeg var færdig med dem, kom jeg i tanke om, at dem jeg strikkede til Valdemar i sin tid, de blev stort set aldrig brugt, fordi de smuttede alt for let af fødderne på ham (nu var hans kælenavn også "fodnudisten" en overgang hehe). Så jeg må vist finde Bedste Ingers opskrift frem fra mappen, og strikke dem i stedet - de sidder nemlig super godt! Nederst i denne post er der et billede af et par jeg har strikket tidligere til en gave. De er rigtig søde!

Monday, February 06, 2012

Bamse til baby


Baby skal selvfølgelig ha' en hjemmestrikket bamse, ligesom storebror også fik ;) Så her er den... Red Barnet Bamsen, strikket i ren akryl fra Brugsen (ikke mit favorit-materiale, men tykt blødt garn i den rigtige bamse-farve... og så kan den maskinvaskes). Selerne er hæklet fast på skuldrene, så de sidder ordentligt... 


Sunday, February 05, 2012

Babytæppe :)

Baby skal selvfølgelig ha' et tæppe til kravlegården/gulvet/hvor der nu bliver brug for det. Da jeg ventede Valdemar syede jeg et af stofrester... og klog af skade, lod jeg være med at kravle rundt på gulvet og blive lettere sindssyg af en kæmpe bunke 10x10 cm stofstykker... især også fordi maven efterhånden ser sådan her ud (kækt iklædt tøj til at komme ud og lege i sneen! hurra for skibukser, der har lynlås midt foran, så gravide maver også kan være med ;) )


Så Maj-babyen får et tæppe der er syet af 2 stykker stof (og en mor, som har knæ der stadig fungerer nogenlunde og ikke mumler sære ting i søvne om at sy stoflapper sammen.... baby må helt klart kunne se fordelen i det her!) - et stykke babyfløjl i muligvis lidt tøsede farver, men den pinke er ikke så skrap i virkeligheden. Og som bagside (eller forside hvis man synes den anden er for slem...) et stykke lækker blød stribet bomuld i lilla/blå farver. 


Blødt og lækkert, lunt når det bliver mere køligt... bliver det bedre? 

Valdemar som kan ses på øverste billede bag mor og ved at blive pakket grundigt ind til kælketur... ham skal I da også lige se :) Her på kælken på gårdspladsen - i fuld fart! 


Han bliver heller ikke helt glemt, selvom jeg ikke har været arbejdsløs-på-aktiveringskursus i efteråret (hvor jeg ellers plejer at få strikket en varm uldtrøje til ham). Heldigvis er den fra sidste år rigeligt stor, og kan nok også passe til næste efterår/vinter, hvis ikke han får meget lange arme lige pludselig. Men lige nu ligger en stribet ulden vest og venter på, at jeg får fundet en knap i knappe-kassen, syet en trense og til sidst vasket og tørret den. Så kan han holde sig varm, når de er udenfor på legepladsen i timevis henne i børnehaven (hvor han forresten elsker at være med på værkstedet! Han skal nok blive dygtig til alt det med hænderne er jeg sikker på...).