Jeg glemte at fotografere de strikkede/hæklede gaver inden de blev pakket ind, og da de først var pakket ud, kunne jeg ikke nå det ;) Men det blev til et halstørklæde til hver af niecerne (i glade pang-farver og retstrik) og et par sokker til hver af dem også - mindste fik pink muslingeskals-sokker fra Knitting Vintage Socks, ældste fik blå ribsokker der forhåbentlig kan være i ridestøvlerne :)
Søster fik "pulsvarmere" til sine hanke-løse krus, så farmor ikke brænder fingrene på theen igen! De var hæklede i 100% uld og fik forskellige knapper fra knappedåsen, så de ikke var alt for ens og perfekte.
På pindene og to-do-listen er et halstørklæde til yngste svigerinde i sort mohair - motorvejsstrik i 2x2 rib på pind 6mm så hun kan nå at få det inden det bliver sommer igen (samme model som jeg strikkede til min søster sidst i november - det blev vist aldrig blogget her?), baby-sæt til en lille ny i svigerfamilien (bestillingsarbejde, så der må vist godt købes garn til det - det er jo ikke mig selv der køber garnet?), sokker til en lille ny på min egen side af familien, og så har jeg smask-forelsket mig i denne ren! Mon det nogensinde bliver til noget, eller jeg bare går og drømmer? Sikkert det sidste, men han er da sjov at drømme om ;)
No comments:
Post a Comment