På tide

Man kan vist roligt sige, at det er på tide med et indlæg her. Var ellers begyndt at spekulere i at genbruge forår 2009 indlægget til forår 2010, meeeen... nu er jeg jo rent faktisk begyndt at lave noget kreativt igen! Og Valdemar er blevet et år i mellemtiden (nærmer sig faktisk 15 måneder, det er jo vildt som tiden flyver afsted!). Så en blogpost må der til... Det nemmeste er vist at rode i stakken med billeder, og se hvad det bliver til :)

Et par indlæg længere tilbage er der billeder af Valdemar i den grøn-stribede "Semi-latte". Den er han selvfølgelig vokset ud af for længst, og det er blevet koldt igen. Man må ha' en varm trøje til barnevognen, og selvom Pumpkin (strikket i juni 2004 - billedet er desværre væk fra bloggen - fra A treasury of Rowan knits) passer perfekt nu, så er det jo ikke nok med kun én striktrøje, når mor strikker, vel?!
Så jeg måtte i gang med en kopi af den grønne trøje. 3 nøgler Peru uld og Lima i mørk brun, lys brun og råhvid lå i "Valdemars bænk" (tidligere kendt som "Elisabeths garnkurv"... ;)) og skreg på at blive til en lækker trøje. Vidste fra den grønne at det fnugger noget, men er lækkert blødt og at han gerne vil ha' trøjerne på. Så pind 4,5mm blev fundet frem, og så startede jeg fra toppen og strikkede til der næsten ikke var mere garn. Ærmerne er ret lange, men det er altså ikke en hjerneblødning herfra - tværtimod! Vi har en lille vante-hader og vinke-trold, som helst sover med hænderne over hovedet i barnevognen. Og nu kan ærmerne foldes ned over hænderne, og man binder en lille sløjfe med det dertil hørende bindebånd, og voila! Varme hænder hele middagsluren igennem! Kan ikke huske hvor jeg så tricket henne, men tror måske det var norsk...
Strikket frit fra hovedet, i noget der nok er omkring en str. 80 med et garnforbrug på lige knap 150g. Og den er helt sikkert et hit!

En Mei tai er en genial opfindelse - og endnu federe hvis man selv syr den! Valdemar hygger sig som regel med at sidde i den, i modsætning til ringslyngen, som sjældent er i brug. Jeg har siden syet en opdateret version af denne her til Valdes fætter i dåbsgave, og den er noget bedre (bla. bedre hovedstøtte). Så jeg skal ha' syet en mere til Valdemar på et tidspunkt. Men den her fungerer absolut godt, og gør livet noget lettere når han helst vil hænge på armen og jeg skal ha' lavet noget samtidig :)
Og her var den opdaterede version, i sort/hvid:

Det er desuden blevet til små strikkede luffer til Valde, en barselsgave som skal sendes afsted (burde have været sendt for længst, men mangler lidt pynt), bukser i flere forskellige udgaver til bettefis, sengetøj til tremmesengen og barnevognen - nu også til bedstes barnevogn som står klar til børnebørnene, en hjemmesyet "voksi pose" af en dundyne og en farlig masse stof...

....men det aller bedste der er sket i al den tid jeg har været fraværende her - det må være Valdemar :) Han bliver så stor! Går rundt og "snakker" (kan sige "bøh!" og "heeej" og "brrrrr" ^__^) , er den kærligste lille dreng... deler gavmildt ud af alt hvad han finder - legetøj, saltstænger (selv hunden får lov at smage saltstængerne!), kys og kram. Han griner så han selv får hikke og vi får tårer i øjnene, fordi han bare er så herlig! Han er stædig som jeg ikke troede det muligt, og en rigtig lille hidsigprop. Har nu fundet ud af at trampe i gulvet når han ikke får sin vilje. Er glad for at gå i dagpleje, og går helt i selvsving når han ser toget køre ind på stationen, når vi henter far om eftermiddagen. Man kan jo slet ikke lade være med at blive helt forelsket i sådan en lille prut ;)