Hverken Anders eller jeg er friske nok til en tur i Føtex efter garn, og efter at have læst dagens webstrik-mails, er lysten heller ikke så stor - sandsynligheden for at der er noget tilbage af det jeg gerne vil have er vist ikke så stor. Men men men... denne løsning på sjalet bliver Anders nok glad for: jeg tager alle blå/lyseblå/og måske nogle hvide garnrester fra "lageret" og hækler en masse forskellige blomster (og håber på at de bliver omtrent lige store - men hvis ikke så pyt!). Så bliver det alt andet end ensformigt, og helt klart unikt ;) Anders vil være glad for at se noget af garnbunken forvandles til noget færdigt (han kan ikke helt forstå det med bare at have noget garn... bare sådan have liggende, uden at bruge det lige nu og her???) og jeg vil være glad for at få brugt det og få et helt specielt sjal!
Jeg skal nok prøve at få taget nogle gode billeder hen ad vejen...
2 comments:
God ide med et restesjal... Jeg glæder mig til at se billeder.
Jeg har samme problem som dig. Min kan ikke forstå, hvorfor jeg har 50 nøgler på lager. Vi har brug 2 nøgler, før du køber et. Et nøgle er brugt, når der ikke kan strikkes et par babysokker af det... Med dit reste projekt burde du lave samme aftale med Anders, måske endda til en bedre vekslekurs?
Jeg tror, det bliver rigtigt flot med forskellige farver - og størrelser, hvis du altså kan få dem til at hænge sammen :-) Men det bliver rigtigt spændende at se, jeg har lånt bogen netop for at få opskriften til sjalet.. Jeg mangler bare garn (eller, jeg mangler penge til at købe garn til det - men det kommer jo ud på et ;-)) Jeg håber, du kan få taget nogle gode billeder, jeg vil glæde mig til at se dem :-)
Nina Nielsdottir
Post a Comment