Saturday, July 24, 2004

Flourish

Jeg er nu færdig med bagstykket, de to forstykker, det ene ærme, og er ved at strikke knap-kanten på det ene forstykke... da jeg havde strikket første ærme i går aftes, kunne jeg ikke overskue at strikke et magen til igen, så jeg kastede mig over kanten i stedet :) Den skal heldigvis strikkes på pind 3½ så jeg kan bruge mine strømpepinde! De er noget nemmere at vende hele tiden, når der kun er 6 masker på en pind.
I morgen tager jeg til mine forældre... håber lidt at en af deres bekendte har et sæt karter jeg kan låne! Ulden jeg forsøgte at vaske er nu (næsten) helt hvid, har kun lidt skidt i sig og er SÅ lækker og blød :) Resten af sækken står derhjemme, og venter bare på at blive vasket - mors baljer er større end mine, så der kan jeg få lidt mere fra hånden, så Helle og jeg kan få prøvet at spinde!

Tuesday, July 20, 2004

Hjemme igen

Ja, så er jeg tilbage ved min computer, efter en dejlig uge hos svigerforældrene. Jeg har både lært at bowle (og har en øm arm i dag), og været til open air-koncert! Og så har jeg klappet deres to hunde så man skulle tro pelsen var slidt af på dem ;)

Med mig hjem fik jeg en stor sæk uld! Den skal helt sikkert vaskes inden jeg kan bruge den til noget, men det er da meget billigere end at skulle til at købe allerede kartet uld et sted :)

Jeg er blevet færdig med stretch-sokkerne, og de er blevet rigtig gode! Endnu et par sokker af kun et nøgle garn - det er dejligt at have små fødder *S* Flourish skrider også fremad - jeg ville have blocked og taget billeder af det jeg har strikket indtil videre, men er ret træt i hovedet, så det må blive i morgen.

Monday, July 12, 2004

Hvad posten bragte

Da jeg stod i alt mit pakkerod, og forsøgte at tørre mit hår uden hårtørrer, ringede det pludselig på døren! *hop* i et par bukser og hen at åbne :) Der stod en flink postmand, som gav mig en spændende pakke... pakken var fra Marianne Fröding i Värmland* som er min hemmelige ven! Hun har sendt mig dette helt vidunderlige håndspundne mohairgarn som jeg skal strikke vanter af!
Marianne - TUSIND tak for den fine gave og det søde kort! :) Du må jo næsten være tankelæser? Jeg fryser meget nemt om mine fingre, og spekulerer for tiden på, om man måske godt kunne tillade sig at tage vanter på, selvom det er sommer, fordi det er så koldt om aftenen ;) Så jeg vil helt klart strikke et par lækre vanter inden alt for længe!

Og nu er der så ikke så lang tid til jeg smutter afsted på ferie - faktisk kun 5-10 minutter! Så pakken kom lige i rette tid... I må ha' det godt den næste uges tid og strikke pænt ;)

*Min mor er født og opvokset i Värmland (nærmere bestemt Charlottenberg), så det er da pudsigt, at det lige netop er Marianne fra Värmland der blev min første hemmelige ven :)

Friday, July 09, 2004

Flourish

Så er bagstykket til Flourish færdigt og "blocked"! Det værste stykke var helt sikkert fra jeg var færdig med indtagningerne til ærmehuller og til jeg skulle lukke af til slut... hvor jeg hader at strikke ligeud!!! :) Som I kan se strikker jeg den i den ensfarvede version uden mønster - den bliver også med korte ærmer ligesom i bogen. I kan se den mønstrede version nederst til venstre på forsiden af bogen hvis I følger linket.

So, now the back of Flourish is done. Ready and blocked. I hated knitting the part from where the decreases for the armholes stopped to the bind off-part at the end *S* I just wanted to finish knitting that piece!! I'm doing the one-colour-version of the cardigan with short sleeves - the "original" can be seen on the bottom left of the cover here.

I nat danser dukkerne sikkert *S*

De har nemlig fået en ny ven! Det er den søde lille ballerina her til højre:
Jeg ved at niecerne har en svaghed for lyserødt og pink, og da hun har lyserøde "sko", hotpink kjole og pink hjertemund, kan jeg vist ikke være gået helt galt i byen med hende ;) Nu får de jo også andre "mennesker" til at besøge den zoologiske have de fik til jul, end englen der fulgte med... og når en af dem så har fødselsdag, vil jeg være kreativ og lave et lille teater til dem... det bliver dog ikke strikket *S*

Tak for kommentarerne! Lige fra jeg så den her template første gang har jeg været vild med den (havet og alt det der), og den er nemlig dejlig stilren! "stram i designet" som min gamle designlærer ville sige. Og SÅ meget nemmere at vedligeholde! Det gør jo også lidt når man er en smule sommerdoven ;)

Tonight the dolls will be dancing - they've got a new friend, the little ballerina here :) My nieces love pink, so I'll be on safe ground with this fingerpuppet!

Thursday, July 08, 2004

nyt design

ja... jeg var træt af det gamle, så nu forsøger jeg mig med et nyt, som jeg ikke selv skal rode med, for at få tingene til at hænge rigtigt sammen *S* Jeg har i flere måneder gerne villet gøre det gamle bedre, men det blev bare ikke rigtig til noget. Jeg har koden og det hele liggende, til hvis jeg skulle få lyst til at gå tilbage til det :) Jeg bruger blogspots kommentarsystem, så det er derfor de gamle kommentarer ikke ligger der længere, hvis I skulle undre jer.

Pakken til min nordiske hemmelige ven er sendt afsted, så nu er det bare at vente på selv at modtage en (om jeg er spændt?! uhhh jeg kan slet ikke vente *G*)!

Fingerdukke nr.1 er færdig (det er ham på billedet). Jeg tror han har trukket bukserne lidt for højt op, og proppet blusen godt ned i dem... men sådan er der jo nogen der foretrækker det *S* fingerdukke nr. 2 er på pindene, hun bliver en ballerina i hotpink!

New template! Got bored of the old one... ;) But I still think shopping is cheaper than a psychiatrist!

I've sent the first gift for my secret friend in "Nordic secret friend"! And guess who can't wait to receive her own? *blush* Is there anything better than receiving gifts?!

The little guy on the picture is a finger puppet. Last Christmas I knit a bunch of puppets for my 2 little nieces, inspired by Kerries puppers so now I'm continuing 'cause they like them so much :) The next (which is already on the needles) is a ballerina in hotpink!

Wednesday, July 07, 2004

småtterier

er hvad der sidder på pindene i mine hænder i dag. Jeg strikker nogle pinde hist og pist på nakken af Flourish, men hvor går det langsomt! Har ligesom mistet gejsten for den i øjeblikket... måske også fordi jeg er så træt for tiden?
Nå, men jeg købte en pose "godt & blandet" garn i genbrugsen i dag til 16,- der er en masse små garnnøgler i alle farver fra hotpink over hvid til noget lækkert garn der ser lidt hjemmespundet ud... og så er der er lille nøgle lysende kobberfarvet, og et lille nøgle som har en dyb guld-brun farve...
jeg sad og kiggede det igennem, og kom til at tænke på "vores" små niecer der fik en æskefuld hjemmestrikkede fingerdukker til jul... hvilket har været en kæmpe succes, de er stadig i brug! og samtidig dukkede beskrivelsen op på hvordan man strikker en hestetømme (hvilket jeg aldrig har prøvet)... så nu har jeg strikket benene og det meste af maven til en lille fingerdukke-mand på strømpepind 2½ i noget farvestrålende garn... og så får han en hvid bluse :) Det hotpinke bliver nok til en lækker lille sild i kjole... der skulle vist være nok :) Så skal jeg bare lige finde det garn jeg bruger til ansigterne... de skal jo ikke ligne spøgelser, vel?

en lap mere til tæppet er det også blevet til - en med en fisk!

Friday, July 02, 2004

Ja vi elsker dette landet

som det stiger fram! ;) Så fik jeg det sidste flag for mine fædre/mødre-lande strikket...

Det skulle jo egentlig have været min (norske) mormor der strikkede det, men hun orker det som tidligere skrevet ikke længere. Så jeg har selv været kreativ, med garn jeg har fået af hende :) Lige nu sidder jeg og syr lapper på tæppet - farmor har givet mig en stak, og jeg fik også lige lavet et sankthans-kors mens vi var på ferie (havde lånt Elsebeth Lavolds Vikingebog og taget med, så mor kunne komme igang med at strikke flet igen). Tror jeg må være oppe på 51 lapper nu... må nok hellere opdatere status-baren *S*

Jeg ved det Bettina... 9 måneder er lang tid... og med min ringe tålmodighed er det alt for lang tid, til at det er noget jeg kaster mig ud i, i nærmeste fremtid ;) Men drømme kan man jo altid... og glemme strækmærker, kvalme og ikke at kunne se halvdelen af sin krop *G*

Jeg er også kommet med i Nordisk hemmelig ven! Skal vist lige have fundet knappen og få sat den på siden :) Glæder mig MEGET til at få og sende pakker den næste tid!

Thursday, July 01, 2004

på pinden igen :)

Så er jeg hjemme hos mine forældre igen. skønt at se mormor igen, og min kusine, hendes mand og deres 2 kære unger på 3½ og 2 år! Den yngste er en rigtig lille charmetrold *S*

På strikkepindene: Jeg er begyndt på "flourish" (A treasury of Rowan Knits) med det lilla bomuldsgarn fra Garnlageret! Opskriften er regnet om efter Helles anvisninger, og indtil videre ser det meget fornuftigt ud :) Jeg er begyndt på udtagningerne på ryggen - og har indtil videre kun brugt et nøgle garn! Imponerende...

Mormor kan ikke rigtig strikke længere - hænderne vil ikke som hun vil - så hun gav mig størstedelen af det garn hun havde tilbage, så jeg kunne strikke flere lapper til tæppet! Og på genbrug fandt jeg nogle nøgler mohairgarn... noget af det hvide skal bruges sammen med noget andet garn, som pynt på en baby-bluse (ok, jeg indrømmer at jeg er ved at blive totalt skruk *G*) og så må vi se hvad det ellers bliver til. 2 par strikkepinde blev det også til - 4½ og 7 som jeg manglede i samlingen... 7'erne er blå metal og totalt lækre ;)

Nu må jeg nok hellere krybe ind til min varmedunk og få sovet lidt inden det bliver morgen igen?!