Tuesday, January 24, 2006

Genbrug i Sverige

Jeg har lige været nogle dage i Sverige for at besøge min mormor, og når nu man er derovre, skal man da benytte chancen for at gå på genbrug! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg finder altid meget federe ting i Sverige, end på dansk genbrug... og sådan gik det også denne gang. Jeg fandt 2 gamle strikkebøger (fra 70'erne vil jeg skyde på), en håndarbejdsmappe, med både hækle- og strikke-skole og en masse hækle og strikke opskrifter, også fra 70'erne ud fra stilen at dømme... sikke en guldgrube af skægge/seje/sære opskrifter! Hæklede slips (hvis ikke du opfører dig pænt, far, så får du et i fødselsdagsgave!), skræmmende trøjer og meget andet :)
Desuden fandt jeg en garnvinde til 20,- som godt nok ikke kan spændes fast på et bord, men den må alligevel være bedre end mine knæ... er der nogen, som har et tip til hvordan jeg bedst benytter den?
Sidst men ikke mindst fandt jeg et sæt strømpepinde i fingervante-størrelsen... hold fast de er små! Men jeg er sikker på, at de er gode til hestetømmer, dukketøj og andet småt.

Jeg har desværre ikke nogen billeder af herlighederne, for de er stadig i Sverige - min mor tager dem med når hun rejser hjem :)

2 comments:

strikke_jane said...

Det lyder til, at jeg skal ha' gemalen til at gå på genbrug i Sverige - han er der 3 dage i ugen, så.......

Men gad vide om han kan finde ud af, at finde noget godt??

Glæder mig til at se billeder af herlighederne.

Elisabeth said...

Der er ikke andet for, end at du må tage med ind i mellem ;) Jeg tror ikke Anders ville finde noget... men han har også svært ved at finde en ko i en høstak til tider *G*