Svigermor skulle ikke bruge sin bil i en times tid i dag, hvilket passede mig ganske udemærket... jeg havde nemlig set, at Stofstedet havde udsalg til og med i dag kl. 12! Så jeg smuttede afsted på en lille shoppetur, og var ganske heldig (synes jeg selv). "Rovet" består af 6 nøgler SoftWoolSilk fra Gepard i en dyb petroleums-grøn farve, nok til en sweater til mig selv! Garnet er super skønt, og jeg kan slet ikke lægge det fra mig igen *rødme* nu skal jeg bare finde en opskrift på en fin trøje, og så får jeg mange dejlige strikketimer tror jeg ;)
Er der nogen, som har gode idéer? Garnet skal strikkes på pind 3-4 og løber 175m på 50g. Desværre står der ikke nogen strikkefasthed, og jeg har ikke nået en strikkeprøve endnu. Hmm fandt en side, hvor der står 22m x 30p = 10x10cm. Vil gerne finde noget i et lidt klassisk design, ikke for enkelt, men heller ikke for "indviklet" hvis I ved hvad jeg mener?
Gode forslag modtages med kyshånd!
baby-hamstring
jeg har også været en tur forbi Ingers og købe et kit med Baby i Rib, garnet blev mørkebrunt, for det går til både dreng og pige, og... så har jeg fået en stor svaghed for brunt på det seneste ;) tror jeg skal smutte hen på sofaen og slå op til en strikkeprøve til den nu... ha' en god weekend! Billeder dukker op når der kommer lys og kabel til kameraet ^^
1 comment:
ups, nyheden om de lykkelige omstændigheder er helt gået mig forbi. til lykke, til lykke! helt vidunderligt er det hver gang synes jeg.
kh.fra Island
Frida, der i nat har barnebarnet til overnatning.
Post a Comment