Det fandt vi helt sikkert ud af i går... ;) Total succes kan man vist sige ::griner:: Jeg skriver lidt "dagbog" om hvad der sker og gerne de skægge ting der sker/bliver sagt undervejs, så her kommer et par uddrag:
Vi flygter fra en by med en masse soldater i hælene på os og springer om bord på et skib (her skal man så slå med en 20-sidet terning for at se om det lykkes for én), Sophie og jeg klarer det flot (slår begge omkring 20) men Christina slår 1... ikke godt... så hun rammer siden af skibet *SPLAT* nej hvor vi grinede!! Heldigvis blev hun grebet og trukket op, men bare billedet.... *G*
Jeg blev 2 gange sendt i drikkekonkurrence mod en grum fyr på en kro (godt det kun er i en fortælling!! ellers havde jeg haft en voldsom hovedpine i dag ;)) - første gang vandt jeg, anden gang gik vi begge ud samtidig... heldigvis var de andre så flinke at slæbe mig med og vække mig igen *G*
Så var der den halvdøve fyr i en butik, der præsenterede sig som Flaster.... behøver jeg sige, at jeg hørte forkert og troede at han hed Plaster?? ::blush::
Jeg er vist ikke for heldig med folk i butikker i det her spil... Vi skulle have fat i nogle informationer fra en mand i en lidt meget) lyssky butik... han var meget gnaven, og lugtede fælt... da vi kommer ind og har stået og kigget lidt råber han til os "HVAD??!!" og jeg kommer til at råbe "BAD!!!" og bliver smidt ud af butikken igen.. *ups* godt Sophie kunne klare det... Christina var heller ikke i kridthuset der...
Derudover fik vi en dejlig middag (uden for spillet) og guffede hele vejen igennem Sophies pølsebrød og gulerødder og Christinas frugt og gulerodskage!! Den sidste opdagede myrerne desværre også... vi var så optagede af at spille, at der var en hel myrehær på vej hen over gulvet og op på skrivebordet før vi så dem... det lod til at de havde en plan om bare at snuppe hele kagen på en gang og gå ud af døren med den??!! luskede små bæster *G* Så iværksatte vi en støvsugeraktion og snuppede alle dem vi kunne finde!
No comments:
Post a Comment